Her for et par uger siden, ja faktisk 3 uger siden idag, begik en meget nær ven af familien selvmord. Han blev kun 18 år. Min søster & ham havde kommet sammen i halvandet år, og han var bare flyttet ind i vores hjerter med det samme. Så her for 8 måneder siden slog de op, og vi har ikke set det vilde til ham.
Så valgte han at gøre det, som ingen af os fatter. Han hang sig selv. Jeg kan se det for mig. Hvor jeg dog hader hans egoistiske beslutning.. Men jeg er jo desværre nød til at acceptere hans valg. Selvom det gør ondt.
Han blev bisat onsdag d. 2 november. Det var bare.. Ja enormt hårdt.. Han er jo stadig en del af familien, og det vil han altid være..<3
Jeg skal ned og se hans grav imorgen, med alle blomsterne osv.. Det bliver hårdt. Men heldigvis tager min anden storesøster med. Det er dejligt at have nogle søskende som har det ligeså svært som mig. Vi kan snakke om alting om ham. Vi har de vildeste grineflip når vi snakker om ham. Han var en fantastisk dreng, og vi har så mange minder med ham. De bliver aldrig glemt..
Hvis i fred Steffenmus. Jeg elsker dig.<3
Disse to sange blev spillet til hans bisættelse:
Niarn - Kommer aldrig igen.
Nik & Jay - En dag tilbage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar