Trist aften..

Ja, det har været en ret trist aften, hvor jeg har haft en masse tanker i hovedet, som slet ikke burde være der. De burde være smidt væk for længst. Har bare ligget i min seng med de vildeste mavekramper og overvejet om jeg virkelig er ved at blive sindssyg. Nogen gange tror jeg bare at der er noget helt galt med mig, som om jeg slet ikke passer ind, men jeg ved jo godt at det ikke passer. Jeg er jo den jeg er, og jeg er mig selv. Intet andet overgår det. Men jeg ville bare ønske at meningen med livet gik op i en højere enhed..
Where do we go from here? Where did we come from? Why are we here?
Hvor skal vi hen? Hvor kom vi fra? Hvorfor er vi her? Jeg forstår det ikke, vores venskab var så stærkt, men nu er alt vi havde forsvundet.. Vi har intet tilbage sammen, men er nød til at gå hver for sig.. Det er så træls! Jeg er virkelig ked af at vi to aldrig mere kommer til at sidde og fnise bag Jørgens ryg i tysk, eller tage op på Café Wessels og spise nachos.. De ting vi plejer at gøre, forsvinder bare nu.. Det er så trist...