Jeg snakkede med ham drengen der droppede mig igår.. Puha.. Det var hårdt.. Jeg indså hvor meget jeg faktisk savner ham, og hvor lidt jeg egentligt er kommet videre.. Jeg troede at jeg have lagt det bag mig.. Men da jeg kiggede ham i øjnene, faldt det hele bare til bunden.. Da jeg havde sagt hvad jeg ville sige, kunne jeg ikke sige farvel til ham.. Vi stod og krammede i evigheder.. Det føltes bare så rart at have ham tæt på mig igen.. Jeg kan slet ikke beskrive den følelse jeg fik da jeg fik sagt hvordan jeg havde det.. Og da jeg sagde: "Vi skal nok klare det, som venner! Jeg vil ikke miste dig, det ved du også godt.." Begyndte han næsten at græde.. For fanden hvor jeg elsker den knægt :-(
Jeg har en følelse af at det hele bare ikke vil som jeg vil.. Jeg ville ønske at jeg kunne give slip på alt den kærlighed jeg har til ham.. Men det kan jeg bare ikke.. Jeg har ikke lyst til at smide det væk.. Jeg ville så gerne have det tilbage.. Men det tror jeg ikke jeg gør.. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.. Hvad mente han med at han sagde: "Vi må finde ud af noget.." Hvad betyder det? Hvad er ''noget''? Der er så mange spørgsmål jeg gerne vil have svar på.. For jeg savner dine kys, dine kram, dit smil, dit nærvær.. Alt ved dig :-( Aldrig, nogensinde før i mit liv har jeg følt sådan her for nogen.. Det gør ondt i maven, jeg kan ikke sove om natten og jeg vil mest af alt bare ligge i dine arme.. Det gør ondt.. Virkelig ondt...
"Love is like a war.. Easy to start, difficult to stop, and never to forget.."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar